A v s k r i f t.                                    No. 1135.
F. 5.tus

1764.           Fire Rigsdaler.

Fridericus Qvintus
Giøre alle vitterligt: At eftersom os Elskelig Hr. Severin von Løvenskiold Ridder, vores Conferentz- og justits-Raad, som Eyere af Holden Jernværk udj Aggershuus Stift, for os allerunderdanigst haver andraget, at udj de allernaadigste Privilegier som bemelte Værk av vores Elskelige, Kjære Hr. Forfaders Fader, Salig og Høyløflig Ihukommelse Kong Christian den Femte, ere blevne forundte, indeholder den 5te Post: At som Værket med allernaadigste tilladelse var andrettet paa Holden Sogns Præstegaards grund, skal Præsten være tilfreds med, at Participanterne giøre sig PræsteBodens Skov og grund, hvorpaa Værket staaer, saa nyttig som de best veed og kand, saavel som ogsaa at et vist andtal af Værkets Hæste, paa Græsning i Skoven om Sommeren udslaaes, hvorimod de, som bernelte Holden jernværk enten da eller derefter eyendes blev, skulle være forpligtede at give aarlig til Præsten en vis aarlig Afgift eftersom de enten derom indbyrdes kunde blive forenede eller og, som upartiske Mænd, efter Statholderens Udnævnelse for billig kunde eragte, at Præsten derfor aarlig burde gives; Samt dersom Participanterne kunde bekomme een Gaard og Skov, som var af lige godhed og herlighed som denne, skulle Præsten være tiltænkt, samme Gaard at andtage, imod den andens Afstaaelse, saa fremt den fandtes i samme Sogn. - Og fornævnte Conferentz-Raad Løvenskiold nu derhos allerunderdanigst haver andholdt, at som Gaarden Holden, paa hvis Grund Kirken staaer, og altsaa ligger den nærmere, end Præstegaarden, er siden bleven kløbt og lagt til Værket, saa og til at forekomme adskillige Uleyligheder, som paa nogen Tild haver tildraget sig, til Hinder og befrygtende Skade for Værket, samt for at bekomme den fornødne Græsgang til dets behøvende Hæste og Creature, det desaarsag maatte befales Sogne-Præsten paa Holden i Kraft af ovenmelte Privilegie, at afstaa til Holden jernværk, Præstegaarden og dens Grund, imod at han overlader til Sogne-Præsten, forbemelte Gaard Holden, og ey alleene sætter Vaanhuusene i tilbørlig Stand, men eendog af den nuværende Præstegaard.

Eyendeele og jorder tillægger Holden Gaard saa meget, efter vore Amts-Betienteres og uvillige Mænds Eragtning, at Præsten nyder fuldkommen Erstatning; Eller ifald Sogne-Præsten maatte formeene, derved at tilføyes noget Tab, at hand maatte tilholdes, at afstaae til Værket ald den Grund, hvorpaa Værkets Bygninger og Huuse, ere staaende, samt Værks-folkenes Huus-Pladser og Lycker med ald Bøxels Rett, og til Værket at perpetueres, imod at Værkets Eyere blev forbunden til at betale til nuværende og efterkommende Sogne-Præster, ald den aarlige Afgift, som Præsten nu haver. - Desligeste at afstaae til Værket af den i Nærværelsen liggende Grund, som er tienlig til Græsgange, saameget som kan eragtes fornøden til Værkets Creature, ligeledes imod at Præstegaarden, efter Amts-Betienternes Eragtning, blev tillagt et Eqvivalent af jords Mon, udi det for Præstegaarden beleyllgt liggende af Holden Gaards Grund.

Da som af den fra os Elskelige Caspar Herman von Storm, vores Cammerherre og Stiftbefalingsmand over Aggershuus-Stift, og Doctor Theologe Hr. Friderich Nannestad, Biskop over Bemelte Stift, herover indhentede allerunderdanigste Erklæring, erfares, at andgaaende denne Sag, om Holden Præstegaards Overdragelse til Holden jernværk, er imellem Sogne-Præsten til bemelte Holdens Præstegiæld Hr. Peder Holm og Forvalteren for foreskrevne jernværk, Hans Alstrup, efter fornævnte Conferentz-Raad von Løvenskiolds dertil meddelte Fuldmagt, bleven sluttet og underskreven et Forlilg, hvorved overlades fra Holdens Præstegaard til nuværende og efterkommende Eyere af Holden jernværk ald den Grund, som ligger Norden til Vesten og Østen fra Præstegaardens Giærdes Gaard eller Indhægn, saa at Deelet imellem Præstegaarden og de til Værket afstaaende Grund bliver fra Søve-Siden tvert over til Præstegaardens nuværende Giærdes Gaard, og siden følger samme Giærde til Pladsen Berget, og videre derfra efter den gamle Kløre-Vey til Tvara Elv; hvorved Pladsen Hougen, med alt sit tilhørende er indbegreben, Værket at tilhøre. Hvilken Deel som saaledes afstaaes til Holden jernværks Eyere, indbefatter alle de Lycker og Pladser, som beboes af Værkets Arbeydere og andre, samt Hæste-haugen og Sæter-Kaasen, medvidere uopryddet jord; hvilket alt skal herefter følge og tilhøre Værket til frie Disposition og Raadighed, imod at nuværende og følgende Sogne-Præster til Holden Præsteglæld, til hver Nye-Aaar, af Værkets Eyere blive betaalte 109 Rd. 32/-, hvilke Et hundrede og me Rigsdaler 32 Skilling utgiør den aarlige Afgift af de til Værket overdragne Pladser. - Derimod forbliver ved Holden Præstegaard Huusmænds Pladserne: Lommerud, Gunnerud, Gladinius, og det gamle Fæe-Beite, Herregaarden kaldet, med Pladserne Myren, Berget, Altenburgs Lycke, og ald Skov og Mark, som Præstegaarden af gammel Tild haver følget. - Hvad Bøxel-Sædler Præsten paa de til Værket overladte Pladser har udstædet, Mortificeres og ophæves, saa at de icke skal være Værkets Eyere til nogen Hinder, i den fornødne frie Disposition over samme Pladser. - Saa ville vi bemelte imellem fornævnte Hr. Conferentz-Raad Severin von Løvenskiold paa den ene, og Sogne-Præsten til Holdens Præstegiæld Hr. Peder Holm paa den anden Side, indgaaende og sluttede Foreening udi alle dens ord, Clausuler og Puncter, saaledes som samme her ovenfor andført findes, allernaadigst have approberet og Stadfæsted. - Forbydendes alle og eenhver herimod, eftersom foreskrevet staaer, at hindre eller udj nogen Maade forlang at giøre, under vores Hyldest og Naade.

Givet paa vort Slot Fredensborg den 1ste juni Ao. 1764.
Under vor Kongelig Haand og Signet.
Friderich R.

------------
O. Thott.