Prestegården

ved
Gard Strøm

HOLLA PRESTEGÅRD

Gård nr. 11 i Holla kommune

Oppdatert 08.04.2024

Holla Prestegård
G.nr 11 - brn 1.

Adresse 2020: Prestegårdsalleen 5, Ulefoss.

Landskylda før 1500 var på 7 markebol. Dette ble på 1500-tallet revidert til 7 tønner korn og Prestegården skatta da som en "fuld-gard".

Landskyld er en betegnelse på måleenheten for beregning av skatt. Måleenhetene har endret seg gjennom tidene.

Holla Prestegård, var opprinnelig en stor gård, trolig bestående av både Tveit, Holla-gårdene og helt ned til midten av Eidselva.
Navnene henspeiler på at dette må stemme.
Opprinnelig navn på prestegården var trolig Holdrumb, som gjennom dansketiden har blitt endret til Hollin, Holden, deretter til Hollen og
siden til Holla.
Holdrumb er et gammelt vinnavn og har tidlig, ganske typisk, gitt navn til bygda, som vi fremdeles kjenner best som Holla, men som etter
kommunesammenslåingen i 1964 ble sammenslått med Lunde og fikk navnet Nome kommune. Gårder med "vin-navn" er blant de eldste
gårder i Norge. Valebø, som tidligere lå i Romnes krets ble i 1964 sammenslått med Skien kommune.

Beliggenhet.
Prestegården grenser til Søve i øst, Tvara i vest, Espevalen og Tvara i syd og Eidselva og Norsjø i nord.

Biskop Øisteins jordebok (1398) sier at Orm på Hollin gav ½ markebol i Tveit til Holla kirke og en likeså stor part i samme gård til Holla prestebol.

Halve Ulefossen lå opprinnelig til Prestegården. Da jernverket skulle etableres i 1557 ble det bestemt, fra kongelig hold, hvor smeltehytte og masovn
måtte anlegges. Prestegårdens rettigheter i fossen og betydelige landområder ble derfor overført til "Det Holdenske Jernværk". Etter dette var det i
mange år stridigheter mellom prestene (kirken) og jernverkets eiere om prestegårdens eiendommer. Jernverkets eiere ville svært gjerne at preste-
gården skulle byttes ut med S. Holla. Kirken på sin side, ønsket ikke dette. Presten mottok leieinntekter for en rekke husmannsplasser som var bebodd
av ansatte ved jernverket.

Se Prestene i Holla.

De kongelige privilegier som gikk utover prestegården er inntatt under «Ulefos Jernværk». Den farligste bestemmelsen for prestegården har
man i Christian V's privilegier av 20. februar 1672. Her står det: «- - Og dersom participanterne (verkseierne) kan bekomme en gaard som er af
lige godhed og herlighed som denne (prestegården), da skal præsten være tiltænkt samme gaard at antage mod den andens afstaaelse,
saafremt den findes i samme sogn.»

Denne bestemmelse gav anledning til at verkseier Halvor Borse ville flytte presten til Søndre Holla, som tidligere nevnt. Justisråd Severin von
Løvenskiold sendte også en anmodning til enevoldskongen Frederik V om å flytte presten Holm til samme gården.

Dette ønsket ikke sognepresten og dette byttet ble det derfor ikke noe av.

Fra Holla I (Simon Ytterbøe):
Denne gnidningen endte med et forlik, som her blir tatt inn i sin helhet:

A v s k r i f t. No. 1135.
F. 5.tus

1764. Fire Rigsdaler.

Fridericus Qvintus
Giøre alle vitterligt: At eftersom os Elskelig Hr. Severin von Løvenskiold Ridder, vores Conferentz- og justits-Raad, som Eyere af Holden Jernværk udj Aggershuus Stift, for os allerunderdanigst haver andraget, at udj de allernaadigste Privilegier som bemelte Værk av vores Elskelige, Kjære Hr. Forfaders Fader, Salig og Høyløflig Ihukommelse Kong Christian den Femte, ere blevne forundte, indeholder den 5te Post: At som Værket med allernaadigste tilladelse var andrettet paa Holden Sogns Præstegaards grund, skal Præsten være tilfreds med, at Participanterne giøre sig PræsteBodens Skov og grund, hvorpaa Værket staaer, saa nyttig som de best veed og kand, saavel som ogsaa at et vist andtal af Værkets Hæste, paa Græsning i Skoven om Sommeren udslaaes, hvorimod de, som bernelte Holden jernværk enten da eller derefter eyendes blev, skulle være forpligtede at give aarlig til Præsten en vis aarlig Afgift eftersom de enten derom indbyrdes kunde blive forenede eller og, som upartiske Mænd, efter Statholderens Udnævnelse for billig kunde eragte, at Præsten derfor aarlig burde gives; Samt dersom Participanterne kunde bekomme een Gaard og Skov, som var af lige godhed og herlighed som denne, skulle Præsten være tiltænkt, samme Gaard at andtage, imod den andens Afstaaelse, saa fremt den fandtes i samme Sogn. - Og fornævnte Conferentz-Raad Løvenskiold nu derhos allerunderdanigst haver andholdt, at som Gaarden Holden, paa hvis Grund Kirken staaer, og altsaa ligger den nærmere, end Præstegaarden, er siden bleven kløbt og lagt til Værket, saa og til at forekomme adskillige Uleyligheder, som paa nogen Tild haver tildraget sig, til Hinder og befrygtende Skade for Værket, samt for at bekomme den fornødne Græsgang til dets behøvende Hæste og Creature, det desaarsag maatte befales Sogne-Præsten paa Holden i Kraft af ovenmelte Privilegie, at afstaa til Holden jernværk, Præstegaarden og dens Grund, imod at han overlader til Sogne-Præsten, forbemelte Gaard Holden, og ey alleene sætter Vaanhuusene i tilbørlig Stand, men eendog af den nuværende Præstegaard.

Eyendeele og jorder tillægger Holden Gaard saa meget, efter vore Amts-Betienteres og uvillige Mænds Eragtning, at Præsten nyder fuldkommen Erstatning; Eller ifald Sogne-Præsten maatte formeene, derved at tilføyes noget Tab, at hand maatte tilholdes, at afstaae til Værket ald den Grund, hvorpaa Værkets Bygninger og Huuse, ere staaende, samt Værks-folkenes Huus-Pladser og Lycker med ald Bøxels Rett, og til Værket at perpetueres, imod at Værkets Eyere blev forbunden til at betale til nuværende og efterkommende Sogne-Præster, ald den aarlige Afgift, som Præsten nu haver. - Desligeste at afstaae til Værket af den i Nærværelsen liggende Grund, som er tienlig til Græsgange, saameget som kan eragtes fornøden til Værkets Creature, ligeledes imod at Præstegaarden, efter Amts-Betienternes Eragtning, blev tillagt et Eqvivalent af jords Mon, udi det for Præstegaarden beleyllgt liggende af Holden Gaards Grund.

Da som af den fra os Elskelige Caspar Herman von Storm, vores Cammerherre og Stiftbefalingsmand over Aggershuus-Stift, og Doctor Theologe Hr. Friderich Nannestad, Biskop over Bemelte Stift, herover indhentede allerunderdanigste Erklæring, erfares, at andgaaende denne Sag, om Holden Præstegaards Overdragelse til Holden jernværk, er imellem Sogne-Præsten til bemelte Holdens Præstegiæld Hr. Peder Holm og Forvalteren for foreskrevne jernværk, Hans Alstrup, efter fornævnte Conferentz-Raad von Løvenskiolds dertil meddelte Fuldmagt, bleven sluttet og underskreven et Forlilg, hvorved overlades fra Holdens Præstegaard til nuværende og efterkommende Eyere af Holden jernværk ald den Grund, som ligger Norden til Vesten og Østen fra Præstegaardens Giærdes Gaard eller Indhægn, saa at Deelet imellem Præstegaarden og de til Værket afstaaende Grund bliver fra Søve-Siden tvert over til Præstegaardens nuværende Giærdes Gaard, og siden følger samme Giærde til Pladsen Berget, og videre derfra efter den gamle Kløre-Vey til Tvara Elv; hvorved Pladsen Hougen, med alt sit tilhørende er indbegreben, Værket at tilhøre. Hvilken Deel som saaledes afstaaes til Holden jernværks Eyere, indbefatter alle de Lycker og Pladser, som beboes af Værkets Arbeydere og andre, samt Hæste-haugen og Sæter-Kaasen, medvidere uopryddet jord; hvilket alt skal herefter følge og tilhøre Værket til frie Disposition og Raadighed, imod at nuværende og følgende Sogne-Præster til Holden Præsteglæld, til hver Nye-Aaar, af Værkets Eyere blive betaalte 109 Rd. 32/-, hvilke Et hundrede og me Rigsdaler 32 Skilling utgiør den aarlige Afgift af de til Værket overdragne Pladser. - Derimod forbliver ved Holden Præstegaard Huusmænds Pladserne: Lommerud, Gunnerud, Gladinius, og det gamle Fæe-Beite, Herregaarden kaldet, med Pladserne Myren, Berget, Altenburgs Lycke, og ald Skov og Mark, som Præstegaarden af gammel Tild haver følget. - Hvad Bøxel-Sædler Præsten paa de til Værket overladte Pladser har udstædet, Mortificeres og ophæves, saa at de icke skal være Værkets Eyere til nogen Hinder, i den fornødne frie Disposition over samme Pladser. - Saa ville vi bemelte imellem fornævnte Hr. Conferentz-Raad Severin von Løvenskiold paa den ene, og Sogne-Præsten til Holdens Præstegiæld Hr. Peder Holm paa den anden Side, indgaaende og sluttede Foreening udi alle dens ord, Clausuler og Puncter, saaledes som samme her ovenfor andført findes, allernaadigst have approberet og Stadfæsted. - Forbydendes alle og eenhver herimod, eftersom foreskrevet staaer, at hindre eller udj nogen Maade forlang at giøre, under vores Hyldest og Naade.

Givet paa vort Slot Fredensborg den 1ste juni Ao. 1764.
Under vor Kongelig Haand og Signet.
Friderich R.

------------
O. Thott.

Etter dette dokumentet har eierne av verket reknet seg som eiere av Verkets grunn og i 1819 ble den skyldsatt for første gang.

En del av prestene har ment at dette bare var et leieforhold som eksisterte. Prost Ellefsen har i skrivelse til departementet av 8. januar 1880
framholdt at verket måtte sies å være nedlagt etter at masovnen var revet ned, og da måtte også de hjemlede rettigheter falle bort.
Presten Valle var av samme oppfatning og foretok skritt til å si opp leieforholdet med Cappelen.

I 1732 sier Stabel at der lå 6 husmannsplasser til prestegården, foruten de plasser, løkker eller hager som brukes av verksfolkene.
Disse 6 plassene var Ringsevja, Lommerud, Gunnerud, Glahus, Kåsa vestre og Haugen.

Ved Haugen var et vannfall, der Stabel bygde ei kvern, «saa presten kan have den meste malning for sit hus fri og undertiden tiene sine fattige
husmænd dermed.»

På gårdens grunn var dengang godt fiskeri - vadrett og garnsetting. Både verks- og sagbruksfolka nytta seg av dette, sier Stabel. «Dog de
fleste er ikke utaknemmelige mod mig.» Det er og fiskedammer i prestegårdsjordet og «kan ved maadelig bekostning faaes flere».

Det ble flere husmannsplasser på prestegården i slutten av 1700-åra og i presten Bremers tid i begynnelsen av 1800-tallet var det 12 husmanns-
plasser.

I året 1782 satte sogneprest Henrich Garboe Sahl opp ei liste over presteembedets gods, som han forvaltet og mottok leieinntekter fra.

Kilde: Riksarkivets diplomsamling. Prestearkiv - Telemark. Prestearkivet Holla. Digitalarkivet. (Holla Presteembedes eiendommer i 1782.)
Designation 1782 over de til Holden - Præste - Boel beneficerede Gods efter den Ordens, udi hvilche de findes anført udi den authoriserede Hoved eller Cassa - Bog.

Gaardenes Navn og hvor de ligger	Deres Skyld
Aschilt i Bøe - Herret og Præstegield	3 Mæler
Baxaas i Holden Præstegield	1 Tønde
Brende i samme	1 Hud
Dyrud i Næss - Herret, Saude Præstegield	2 Mæler
Eje nedre i Holden Præstegield	1 Tønde
Fæhn Søndre i Samme	4 1/2 td., 2 Mæler med Bøxel
Furrevold i Bøe Præstegield	1 Tønde
Grini Søndre i Gierpen Sogn	2 Skippund Jern
Heisholt østre i Holden Præstegield	3 Tndr med Bøxel
Heisholt Westre i Samme	ditto
Helgen store i Samme	2 Mæler
Helgen Lille i Samme	2 Tndr med Bøxel
Holtet i Samme	2 Tndr med Bøxel
Hem nedre i Saude Præstegield	2 Tndr med Bøxel
Helgetved nedre i Lunde Herret, Bøe Præstegield	1 Hud, 1 Mæle
Hannes nordre i Solum Præstegield	2 Huder med Bøxel
Hofland i Lunde Herret, Bøe Præstegield	3 Huder med Bøxel
Jentved Søndre i Holden Præstegield	2 Huder, 4 Mæler med Bøxel
Kirkebøen i Hvidesøe Præstegield	1 Hud
Lunde øwre i Holden Præstegield	1 Tnd
Lunde nedre i Lunde Herret, Bøe Præstegield	1 Tnd 3 Mæler
Lunde i Mælum Sogn, Solum Præstegield	1 Tnd
Namløs Søndre i Holden Præstegield	1 Tnd
Opsal i Samme	1 Tnd, 2 Mæler med Bøxel
Præstgrav i Samme	5 Mæler med Bøxel
Romenæs Westre i Samme	1 Hud
Ryen i Hitterdal Præstegield	2 Mæler
Riisæchre under Leqvam i Næss Herret, Saude Præstegield	3 Mæler
Schordal i Lunde Herret, Bøe Præstegield	2 Tnd 4 Mæler med Bøxel
Sems gaarder i Hitterdal Præstegield	2 Mæler
Tveten i Saude Præstegield	1 Tnd
Tvara i Holden Præstegield	1 Tnd med Bøxel
Wibeto nedre i Samme	5 Tnd med Bøxel
Wærstad i Samme	3 Høns
Wala i Samme	2 Tnd 1 Quartel med Bøxel
Waleberg i Førresdal	1 Hud
Yttrebøe i Holden Præstegield	2 Mæler
Herrens Gaards Tomt i Scheen	1 Lisp. Jern - Wides ecke hvor er
Riis nordre i Gierpen Sogn	4 Huder med Bøxel
Herhid kan henføres den Holden Præstegaard tilhørende Sætter Høydalen Kaldet, hvor der er en Plads af samme navn, som er ansat for ...	2 Huder
Andre Pladser finds icke, undtagen de under Gaarden beliggende.
Holden Præstegaard den 19. Dec. 1782.

Sogneprestene i Holla
Etter reformasjonen i Norge 1536-1537.

Sogneprest
Hr. Niels fra Danmark.
1. Salve Nielssøn.
2. Jens Nielssøn. Se nedenfor.
Bruker 1535-1543.

Kilde: Holla II (Simon Ytterbøe), side 59.

Sogneprest
Jens Nielssøn herfra.
1. Tyke Jenssøn. Sogneprest i Drangedal i 1611 - ca. 1630.
Bruker i 1562.

Kilde: Holla II (Simon Ytterbøe), side 59.

Sogneprest
Christian Joenssøn.
Bruker 1615-1615.

Sogneprest
Peter Pedersen (nordmann)
Bruker okt. 1615-1619.

Kilde: Holla II (Simon Ytterbøe), side 59.

Sogneprest
Svend Olsen d. 1659.
g.m. Synnøve Christophersdatter fra Danmark.
Bruker 1619-1659.

Enka Synnøve Christophersdatter flytta til enkesetet Vibeto våren 1660, siden til Ø. Heisholt hvor hun trives bedre. Dette var også kirkens gods..

Kilde: Holla II (Simon Ytterbøe), side 60.

Sogneprest
Jens Christensen Hoff f. ca. 1620 d. 1668.
g.m. Karen Trulsdatter f. ca. 1620 d. ca. 1668.
1. Truls Jensen Hoff f. ca. 1650-tallet. Bodde i Larvik i 1699.
2. Paul Jensen f. 1650-tallet. Se Halvorstå under Kolstad store. Se skiftet etter den barnløse, gifte Paul i 1699.
3. Søren Jensen f. 1660-tallet. Bodde i Kristiansand i 1699.
4. Christen Jensen f. ca. 1662 bg. 19/3-1724, 64 år gml. Bodde i Holla.
5. Benjamin Jensen f. ca. 1660. Se S. Grønstein under Kolstad lille.
6. Jens Jensen Hoff. Bodde i Kristiansand i 1699.
7. Cathrine Jensdatter. Ugift i 1699. Nevnt som "Vandfør" i skifte etter broren Paul Jensen i 1699. Se Halvorstå A under Kolstad store.
8. Birthe Jensdatter. Bodde i Larvik i 1699.
9. Dorthe Marie Jensdatter. Bodde i Larvik i 1699.
Bruker 1659-1668.

Ytterbøe: Jens Hoff var fra 1648-1659 personell kapellan hos den forrige sognepresten Svend Olsen.

Barnas rekkefølge er etter skifte og derfor ikke riktig. Flere av døtrene kan være eldre enn sønnene.
Alle disse 9 barn var i live under skiftet i 1668.

Kilde: Skifte nedenfor.
Av de avdødes nærmeste familie (bortsett fra barna) stilte byfogd Peder Christensen i Tønsberg opp for avdøde Karen Trulsdatter og for
avdøde sogneprest Jens Hoff stilte Thomb Thombsen på Seegaard i Spydeberg utenfor Sarpsborg.

Kilde: Nedre Telemark Sorenskriveri, Skifteprotokoll, folie 13a. Digitalarkivet.
W = u.
Den 13 Martj (1668) wdi Holden Prestegaard At Antecne paa Skiffte och Delling effter Sal. Her. Jens Christensen Hoff och Hands Sal. Hustru Karen Thruelsdatter,
Som begge for Kort Tid Siden waar døde. Herwed skiftes og deeles, Jmellem deris effterlatte børn, Nemlig;
1. Thruels Jenssen.
2. Povel Jenssen.
3. Søren Jenssen.
4. Christen Jensen.
5. Benjamin Jenssen och
6. Jens Jenssen.
7. Catrine Jensd.
8. Birthe Jensd.
9. Dorthe Marie Jensd.
Saawides Kunde hwad dennem J Arff effter Bemelte deris Sal. Forældre Kunde tilfalde, Offuerwærendes Fougedens Skriwer och Fuldmægtig Joen Ditleffsen,
samt Bundelensmanden Joen Steensen och Effterstefnte Mænd hidindstefnet, Nemmelig Gunner Wibeto, Søren Haatued, Lauridtz Werstad, Steen Haatued,
Olle Omtued och Anders Fæen. Paa de Wmøndige Børns wejne ware ochsaa tilstede Peder Christensen forige Byefoged J Tunsberg paa mødere Siden, och paa deris
Faders Side Thomb Thomssen boende paa En gaard Wdj Spydeberg Sougn och Prestegield, Kidste Her Jensens Søstersøn Hvis Moder Ragnild Christensd., Som bode
afdøde paa forskrewne Kidste gaard.
Eer Saaledes Taxerit som følger. (Her ville det ta la-a-a-ng tid å skrive av hele skifte, så jeg gir meg, for å bruke tiden til å jobbe videre med "Gamle Holla". G.S.)
Utdrag av skifte avskrevet av G.S. 30. mai 2020.

Kilde: Holla II (Simon Ytterbøe), side 61.

Sogneprest
Michael Nicolas Nielsen Thone (Mikkel Nielsen) fra Tune i Smaalenene (Østfold) d. ca. 1683.
g.m. enke Dorthe Christensdatter Heide d. etter 1683.
Bruker 1668-1683.

Kilde: Papirer etter Gerhard Hedlund, samt egen transkribsjon av gravplatens ordlyd.
Sogneprest Michael Nicolas Thone og hans hustru, Dorthe Christensdatter f. Heide, må ha vært et avholdt prestepar i Holla. På innsiden av en av veggene på Holla kirkeruin er det festet en gravplate i støpjern, støpt ved Holden Jernværk til ære for dette paret. Innskripsjonen: "DENNE LlIIGPLADE HAVER SOGNEPRÆSTEN HERR MICHEL NILSEN THONE OCH HANS HUSTRUE LADET LÆGGE PAA DERIS GRAFFSTED TIL EN GLADELIG PAAMINDELSE AT DERIS LÆGIMER HERUNDER ROLIGEN KUNDE HVIILE TIL EN GLADELIG OPSTANDELSE PAA DOMMEDAG - VIVRE CHRISTUS - MORI LUCRUM."

Kilde: Konsumpsjons-skatteliste for Holden Præstegield 1683. Digitalarkivet.
Sougne præsten Hr. Michel Nielsøn Thone self - frj.
Hans Hustrue Daarte Christensdatter, 1 rdr. 32 ort.
2 tieniste Drenge:
Tyge Maartensøn, 1 rdr. 32 ort 48 sk.
Tommes Helgesøn, 1 rdr. 32 ort 48 sk.
2 tienistpiger:
Sibille Elliasdater, 1 rdr. 32 ort 32 sk.
Maren Joensdatr, 1 rdr. 32 ort 32 sk.
Sted til Heste, 1 rdr.

Capelanen Hr. Giert Meidel, 64 sk.
Klocheren Ellias Ellefsøn, 64 sk.
Hans Hustrue Marren Nielsdater, 64 sk.

Vi kan se av denne skattelista hvem som bodde på prestegården i 1683.

Sogneprest
Giert Meidel.
Bruker 1684-1717.

Kapellan Giert Meidel ble utnevnt til sogneprest i 1684. Han var tidligere kapellan under den forrige presten, Hr. Michel Thone.
Hr. Meidel er nevnt i et skifte på Håtveit lille i 1671 på kirkens vegne.

Kilde: Holla II (Simon Ytterbøe), side 62.

Sogneprest
Niels Bastiansen Stabel fra Lardal, Jarlsberg (Vestfold) f. ca. 1676 bg. 31/10-1744. "Sognepræst Niels Stabel, 68 Aar 2 Mnd. 18 Dage."
g1g m. Kirsten Nilsdatter Tausand fra Ytterbø i Helgen f. ca. 1679 bg. 22/8-1733. "Kirsten Nielsd. Tausan, 54 Aar 4 Mnd. 18 Dager.", d.a. Nils Hansen Sommerfeldt.
g2g m. Maria Simensdatter Hegaard d. 1763 på Espevalen. Skifte.
1. Bastian.
2. Thomas
3. Hans Jacob Nilsen Stabel dpt. 11/5-1718.
4. Karen Agnethe Nilsdatter Stabel dpt. 11/5-1718.
5. Jens Jørgen Nilsen Stabel dpt. 22/7-1720.
Bruker 1717-1744.

F.f. = Faddere for ...

F.f. (Tvilling) Niels Stabel og Kirsten Tausans 2 børn Hans Jacob (og Karen Agnette): Hans Christensen, Jens Elkier, Steen Jonsen, Gunder Tolfsen, ... Erichsen.
F.f. (Tvilling) Niels Stabel og Kirsten Tausans 2 børn (Hans Jacob og) Karen Agnette: Anders Isachsen, Karen Salige Meidels, Giertrud Rommenæs, Margrethe Ulefos og Karen Rommenæs.
F.f. Niels Stabel og Kirsten Tausans Jens Jørgen: Oberst Lieutenant von Haltren og hands frue, Matz Gram, Lieutenant Boes Kieriste og Rachel Gram.

Sogneprest Stabel førte den eldste bevarte kirkebok i Holla. Den første innføring han gjorde var en begravelse 1. nov. 1717.

Kilde: Sogneprest Stabels skrivelse av 1732. Funnet på prestegårdens loft av Nils Johan Stoa og tilgjengeliggjort via Arne Johan Gjermundsen.
"Holden præstegaard - som jeg har seet udi copi av min næste formand Hr. G. Meidels erklæring da ComerceRaad Halvor Søfrensen Borse - da eier af Holden jernværk - vilde byttet Præstegaarden fra ham mod den Søndre Holden, som er ganske ulige ringere - har forhen staaet i matrikulen* for 16½ td.** men 1723, da den nye matrikul* skulde optaes, sagde foged Schweder at den stod for 8 tdr, men blev den da forhøiet til 13¼ td. Denne matrikulering blev intet videre af og den vel endnu staar for 8 td.**"

* Matrikkelsystemet er Norges offisielle eiendomsregister.
** td = tønder korn. En måleenhet for utregning av den tids gårdsskatt.

Mellom disse to sogneprestene var det en kapellan som foretok de kirkelige handlinger og førte kirkeboka.
Ingen har ennå funnet navn på vedkommende. G.S. 2020.

Sogneprest
Ludwig Suckow fra Danmark f. ca. 1714 bg. 2/3-1756. "Præsten Sal. Hr. Ludvig Suckow, 42 Aar, ved Holden."
Bruker 1745-1756.